Hænder & Fødder

Hvad enten du vil pleje dine hænder med en manicure eller dine fødder med en pedicure, så vil du nyde disse behandlinger.

– Manicure starter med et afslappende håndbad, derefter peeles hænderne, neglebånd skubbes og klippes og neglene files. Behandlingen afsluttes med plejende negleolie og håndmassage.

– Pedicure starter med et afstressende fodbad, fødderne peeles og evt. hård hud på hælene files let. Dernæst skubbes og klippes neglebåndene, neglene files og behandlingen afsluttes med plejende negleolie og fodmassage.

Døjer du derimod med tørre hænder og fødder så er en paraffin behandling den helt rette for dig. Huden bliver gennemfugtet, blød og lækker.

– Behandlingen starter med at hænder eller fødder bliver desinficeret, hvorefter de dyppes tre gange i et kar med smeltet paraffin. Så pakkes de ind i plastposer og håndklæder, hvorved porerne i huden åbner sig. Behandlingen afsluttes med at neglebåndene skubbes og klippes, en utrolig blødgørende behandling.

Vil du derimod have lagt en flot og holdbar lak, så skal du vælge CND-shellac. Shellac er en special lak som lægges på neglene, hvorefter den tørrer og hærder op i en LED lampe. Lakken holder i op til 21 dage og ofte længere på fødderne, da de ikke er så udsatte som hænderne.

– I denne behandling får du skubbet/klippet dine neglebånd så kanten bliver fin og der ikke er noget neglebånd, som CND-shellac`en ikke rigtigt vil hæfte på. Derefter files neglene i en pæn og ensartet facon, der bliver lagt en base – 2 x valgfri CND-shellac farve – og en topcoat, som beskytter farven mod UV stråler og giver en flot finish.

Hvis du har gammelt lak på neglene, må du meget gerne have fjernet dette inden du møder op på klinikken.
På den måde spilder jeg ikke tiden på noget som du selv kan gøre 🙂 , og er der bliver bedre tid til at udfører de andre punkter i behandlingen.
Drejer det sig om shellac, så fjernes dette nemt  hvis du….. fugter en vatrondel med neglelak fjerner, lægger den på neglen, vikler et stykke stanniol udenom så den slutter tæt om neglen.
Lader du det sidde sådan i ca 10 min. løsner lakken sig og du kan stille og rolig gnubbe det af.